At det hvide stirrer sig selv i øjnene
Som et drømt dukkehus
Det bankede på døren
Du ryster træet
Som et drømt dukkehus
Landskabet er støvet
Du ryster træet
At huske er at elske
Landskabet er støvet
Lige ramt af en cyklist
At huske er at elske
Bed aldrig om det umulige.
Lige ramt af en cyklist
Det bankede på døren
Bed aldrig om det umulige.
At det hvide stirrer sig selv i øjnene