“Skraldekunst” er et skriveeksperiment udført af studerende fra Æstetik og Kultur på Aarhus Universitet. Ekseprimentet er baseret på “Poesimaskinen” med Ursula Andkjær Olsen tekst.
Se resultatet af Skraldekunst her og læs mere herunder.
Digtene er kreeret i februar 2019 på Poesimaskinen på CAVI på Aarhus Universitet af #ÆK18 (årgang 2018) i faget Æstetisk Analyse og Metode på bacheloruddannelsen på Æstetik og Kultur på Aarhus Universitet. De fire strofer i Poesimaskinens digtform Pantoum har vi maskeret (sammentrængt) for at definere digtsekvens og formflow på samme måde som William Shakespeare og John Keats gør det med sonetstroferne. En komplet liste over medlemmer af gruppen #ÆK18 findes bagerst i hæftet. Otte arbejdsgrupper har hver frembragt fire digte under overskriften ’Skraldekunst’. To er fremkommet ved kreativt at skralde digtlinjer/sætninger på Poesimaskinen. To ved at skralde på bloggen <http://www.turnonliterature.eu/dk/>. Overskriften ’Skraldekunst’ hentyder til kunsten at skralde sætninger/digte på poesimaskiner og blogs med associationer til kunsten at livsskralde, kunsten at skralde madcontainere, kunsten at skralde med en skralder, kunsten at skraldgrine og kunsten at lave skraldedigte efter Henry Heerups skraldekunst. Redaktion og tilrettelægning: Jørn Erslev Andersen, Æstetik og Kultur, Aarhus Universitet. Instruktor og ansvarlig for Poesimaskinen: Malthe Stavning Erslev, Digital Design, Aarhus Universitet. Instruktor: Sofie Reimer-Walsted, Æstetik og Kultur, Aarhus Universitet. Sats: American Typewriter Trykkeri: AU TRYK © #ÆK18 & Poesimaskinen 2019.