Fuld af spørgsmål

Der er mange spørgsmål

At drømme er et utopisk arbejde

Livsformer og dødsformer

Træernes grene er brune

At drømme er et utopisk arbejde

Jeg går ingen steder

Træernes grene er brune

Den er ufuldkommen

Jeg går ingen steder

At sætte hjerterne ind i hullet

Den er ufuldkommen

At sætte hjerterne ind i hullet

Livsformer og dødsformer

Der er mange spørgsmål

Heftigt og uden omtanke

En mørkeblå himmel over de våde tage

Skrøbelighed og skam

Mod drømmens hud

En mørkeblå himmel over de våde tage

Alting skilt ad i sine dele

Mod drømmens hud

Du ønsker ikke at fortsætte

Alting skilt ad i sine dele

Se det lagt øde

Du ønsker ikke at fortsætte

Se det lagt øde

Skrøbelighed og skam

Heftigt og uden omtanke

Du er færdig med det

Jeg må blive mig smerten mere bevidst

Det vil bringe os til den næste verden

Tårnene står ikke for enden af gaden

Jeg må blive mig smerten mere bevidst

Jeg sætter alle ind

Tårnene står ikke for enden af gaden

Jævnfør billedmaterialet

Jeg sætter alle ind

Det er en alvorlig forbrydelse

Jævnfør billedmaterialet

Det er en alvorlig forbrydelse

Det vil bringe os til den næste verden

Du er færdig med det

Alt dette kan bruges

Jeg vil skabe det

Det er noget vi har diskuteret længe

Jeg har forstået det

Jeg vil skabe det

Som spindelvæv under huden

Jeg har forstået det

Det bringer os ingen steder hen

Som spindelvæv under huden

Lige før træerne springer ud?

Det bringer os ingen steder hen

Lige før træerne springer ud?

Det er noget vi har diskuteret længe

Alt dette kan bruges

Blive derinde i al evighed

Mens det sner med stjerner

På det gamle menneske

Ligegyldigheden vil rykke sorgen

Mens det sner med stjerner

Som silke hen over brystet

Ligegyldigheden vil rykke sorgen

At vende vreden til sorg

Som silke hen over brystet

Sorgen står som en kuppel

At vende vreden til sorg

Sorgen står som en kuppel

På det gamle menneske

Blive derinde i al evighed

Til flere separate dele af hinanden

At føre samtaler med sig selv

Mens det sortner for øjnene

At triumfere over perfektionen

At føre samtaler med sig selv

Jeg ser ørkenen

At triumfere over perfektionen

En historie om universalitet

Jeg ser ørkenen

Jeg sætter alle ind

En historie om universalitet

Jeg sætter alle ind

Mens det sortner for øjnene

Til flere separate dele af hinanden

Nogen som kender sig selv

For enden af gaden står tårnene

Du skjuler skammen

De døde vokser frem på min overflade

For enden af gaden står tårnene

Jeg ser ud ad vinduet

De døde vokser frem på min overflade

Jeg er begyndt at bryde ud

Jeg ser ud ad vinduet

Det regner i hele stuen

Jeg er begyndt at bryde ud

Det regner i hele stuen

Du skjuler skammen

Nogen som kender sig selv

At skære den ud så den står frem

Tænk på

Drømmen om en anden perfektion

Jeg ønsker at fortsætte

Tænk på

At vende sorgen til ligegyldighed

Jeg ønsker at fortsætte

Jeg ser på dig

At vende sorgen til ligegyldighed

Det universelle er en drøm

Jeg ser på dig

Det universelle er en drøm

Drømmen om en anden perfektion

At skære den ud så den står frem

Du vil rive mennesket op med rode

Træernes grene er brune

Se sig selv udefra på en skærm

Lyset der rækker ind ad vinduet

Træernes grene er brune

Jeg er begyndt at gå i ring

Lyset der rækker ind ad vinduet

Midt i det bugnende forår

Jeg er begyndt at gå i ring

I det andet rum sidder der to

Midt i det bugnende forår

I det andet rum sidder der to

Se sig selv udefra på en skærm

Du vil rive mennesket op med rode

Nøgenheden sidder i længslerne

Efter at den er færdig

Som en snekugle i brystet

Jeg taler med fremmede instanser

Efter at den er færdig

Det går aldrig væk

Jeg taler med fremmede instanser

Som kærlighedsflader

Det går aldrig væk

At opholde sig i det

Som kærlighedsflader

At opholde sig i det

Som en snekugle i brystet

Nøgenheden sidder i længslerne