Om “Fuld af spørgsmål”

Digtene her på siden er alle lavet af almindelige besøgende på danske biblioteker. Det har de gjort på fire poesimaskiner, der cirkulerer på folkebiblioteker. Digteren Ursula Andkjær Olsen har skrevet 3 x 1000 enkelt linjer til poesimaskinerne under overskrifterne Fuld af spørgsmål, Fuld af had, Fuld af kærlighed. Det er med Andkjær Olsens tekst at brugeren skaber digtene. Forfatteren har på forhånd besluttet at digtene består af 8 linjer gentaget 2 gange efter systemet i den malaysiske digtform pantoum.

Pantoum-digtene i ”Fuld af spørgsmål” består af fire strofer a fire linjer. Den anden og fjerde linje i hver strofe gentages som den første og tredje linje i den næste strofe. Den sidste strofe gentager desuden linje et og tre i første strofe.

Det ser sådan her ud:

Strofe 1

A

B

C

D

 

Strofe 2

B

E

D

F

 

Strofe 3

E

G

F

H

 

Strofe 4

G

C

H

A