Hvornår begyndte denne rungetone
Du skal ikke tage mig i hånden
At trykke på morgenrøde knapper
Jeg kan ikke have det indeni
Du skal ikke tage mig i hånden
Bliver min vilje uden centrum?
Jeg kan ikke have det indeni
Jeg har ingen adgang
Bliver min vilje uden centrum?
Fortid-nutid-fremtid er ikke et garnnøgle
Jeg har ingen adgang
Som blå bjerge i mit fjerne indre.
Fortid-nutid-fremtid er ikke et garnnøgle
At trykke på morgenrøde knapper
Som blå bjerge i mit fjerne indre.
Hvornår begyndte denne rungetone