Måned: april 2019

Jeg går hen over bunden på bare fødder

Ikke på huden

To hunde filtret sammen i snorene

Jeg vil rive mig selv op med rode

Ikke på huden

Er det bare et spørgsmål om

Jeg vil rive mig selv op med rode

Jeg ser det med glatte overflader

Er det bare et spørgsmål om

Mens det forsvinder

Jeg ser det med glatte overflader

Mens det forsvinder

To hunde filtret sammen i snorene

Jeg går hen over bunden på bare fødder

Der er ikke rigtig noget

Jeg vil rive mennesket op med rode

Jeg sætter alle ind

Som en klump sne under hjertet

Jeg vil rive mennesket op med rode

Det som mennesket skal blive

Som en klump sne under hjertet

Heftigt og uden omtanke

Det som mennesket skal blive

Til flere separate dele af hinanden

Heftigt og uden omtanke

Til flere separate dele af hinanden

Jeg sætter alle ind

Der er ikke rigtig noget

Den lille ekstra klump brusk

I en gammel have

Ikke et blad rører sig

Vi drømmer

I en gammel have

Vi kapsler os ind i en klump rav

Vi drømmer

Kun være tro imod det åbenbare

Vi kapsler os ind i en klump rav

Jeg kan ikke huske det

Kun være tro imod det åbenbare

Jeg kan ikke huske det

Ikke et blad rører sig

Den lille ekstra klump brusk

Hvor vil jeg hen?

I mit græs

Hænderne der løber gennem håret

Jeg ser det

I mit græs

Jeg spørger dig måske

Jeg ser det

Er det en lille ekstra klokke?

Jeg spørger dig måske

Får jeg svar?

Er det en lille ekstra klokke?

Får jeg svar?

Hænderne der løber gennem håret

Hvor vil jeg hen?

Sidder på skødet af store statuer

Det kommer op af jorden

Når det kræves

Skønheden der rækker ind ad vinduet

Det kommer op af jorden

Mennesker ser sig selv i hinanden

Skønheden der rækker ind ad vinduet

Er jeg begyndt at gå i ring?

Mennesker ser sig selv i hinanden

Du vil rive mennesket op med rode

Er jeg begyndt at gå i ring?

Du vil rive mennesket op med rode

Når det kræves

Sidder på skødet af store statuer

Den ene efter den anden

Har aldrig mere brug for et hus

Du er rød og irriteret af grenene

De kommer frem og står som billeder

Har aldrig mere brug for et hus

Du spørger mig måske

De kommer frem og står som billeder

At se sig selv bagfra

Du spørger mig måske

Farvede glas i brystets vindueshuller

At se sig selv bagfra

Farvede glas i brystets vindueshuller

Du er rød og irriteret af grenene

Den ene efter den anden

Sorgen står som en kuppel

Jeg kan mærke dem alle

Jeg skal vise spejl i begge øjenkroge

Jeg ønsker ikke at fortsætte

Jeg kan mærke dem alle

Livsformer og dødsformer

Jeg ønsker ikke at fortsætte

Jeg siger det som det er

Livsformer og dødsformer

Det breder sig med lysets hastighed

Jeg siger det som det er

Det breder sig med lysets hastighed

Jeg skal vise spejl i begge øjenkroge

Sorgen står som en kuppel

Jeg kapsler mig ind i klump rav

Det lysår ville jeg ikke overleve

Er målet at finde midten?

Den ene drøm bliver aldrig til en anden

Det lysår ville jeg ikke overleve

Du vil få tiden til at gå

Den ene drøm bliver aldrig til en anden

Vi er én organisme

Du vil få tiden til at gå

Vi står ved vinduet

Vi er én organisme

Vi står ved vinduet

Er målet at finde midten?

Jeg kapsler mig ind i klump rav

Din tilgang til det her er ikke let

Stuen er så stille

Uden at jeg forsvinder

Alt skal visne omkring dig

Stuen er så stille

Som et lyst hjerte vendt på vrangen

Alt skal visne omkring dig

Det sætter sig i halsen

Som et lyst hjerte vendt på vrangen

Lad være at tro I ved det

Det sætter sig i halsen

Lad være at tro I ved det

Uden at jeg forsvinder

Din tilgang til det her er ikke let

Alderdommen er ungdommen i tredje potens

Det er min natur

En tilintetgørelse af hvad

Vi ser ørkenen

Det er min natur

Du vrænger af mig

Vi ser ørkenen

Det er fortsættelsen af strukturen

Du vrænger af mig

Ikke uden dig

Det er fortsættelsen af strukturen

Ikke uden dig

En tilintetgørelse af hvad

Alderdommen er ungdommen i tredje potens