Måned: marts 2019

Det breder sig ikke fra lungerne og ud

Vi vil drømme sammen i tusind år

Vandets livsformer

Transparensflader mellem mennesker

Vi vil drømme sammen i tusind år

Du vil rejse ud/ind i det hele

Transparensflader mellem mennesker

Vil jeg måske elske?

Du vil rejse ud/ind i det hele

Ikke lysende af ydmygelse

Vil jeg måske elske?

Ikke lysende af ydmygelse

Vandets livsformer

Det breder sig ikke fra lungerne og ud

At nøgenheden er allestedsnærværende

Skal vi lege æg og høne?

Jeg skjuler ikke skammen

Drømmer ikke om at svøbe mig i

Skal vi lege æg og høne?

eg håber det vil eksplodere

Drømmer ikke om at svøbe mig i

Jeg kan ikke have det indeni

eg håber det vil eksplodere

Hvis jeg havde været til at udrydde

Jeg kan ikke have det indeni

Hvis jeg havde været til at udrydde

Jeg skjuler ikke skammen

At nøgenheden er allestedsnærværende

Vores liv er i hinandens poser

Skrøbelighed og skam

Jeg siger det som det føles

Vi bliver knust under brokkerne

Skrøbelighed og skam

I stedet for hvad

Vi bliver knust under brokkerne

Tilgivelsen vil rykke sorgen

I stedet for hvad

Er vinderen et dyr?

Tilgivelsen vil rykke sorgen

Er vinderen et dyr?

Jeg siger det som det føles

Vores liv er i hinandens poser

Jeg vil have en klar død

Du er et fald-spring-dø af dug

Selvet som monolit

Som en lille snekugle i brystet

Du er et fald-spring-dø af dug

Min urørlighed, det er kernen i mig

Som en lille snekugle i brystet

Der er fest i alle sale

Min urørlighed, det er kernen i mig

Du vil rejse ud/ind i det hele

Der er fest i alle sale

Du vil rejse ud/ind i det hele

Selvet som monolit

Jeg vil have en klar død

Det hele skilt ad i sine dele

Du kan leve uden mig

Jeg kan mærke dem alle

At opholde sig i det?

Du kan leve uden mig

Det hele dufter af regn

At opholde sig i det?

Det hele er ikke det universelle

Det hele dufter af regn

Som blå bjerge i vores fjerne indre

Det hele er ikke det universelle

Som blå bjerge i vores fjerne indre

Jeg kan mærke dem alle

Det hele skilt ad i sine dele

Ønsket om at være nærig

Du opholdt dig allerede inde i opgangen

Kun være tro imod det åbenbare

Når det kræves opløses vi

Du opholdt dig allerede inde i opgangen

Jeg kan lære at smile hårdt

Når det kræves opløses vi

Som spindelvæv mellem fingrene

Jeg kan lære at smile hårdt

At mennesker pludselig betyder noget

Som spindelvæv mellem fingrene

At mennesker pludselig betyder noget

Kun være tro imod det åbenbare

Ønsket om at være nærig

Vi er begyndt at arbejde

Mens det sner med stjerner

Jeg skal vise spejl i begge øjenkroge

Indtil det nye menneske kommer

Mens det sner med stjerner

Som en have

Indtil det nye menneske kommer

Den er ikke ufuldkommen

Som en have

Hævnen er tæt på mig

Den er ikke ufuldkommen

Hævnen er tæt på mig

Jeg skal vise spejl i begge øjenkroge

Vi er begyndt at arbejde

Er lyset støvet?

Du er begyndt at arbejde

Ikke at skjule sig

Er jeg begyndt at gå i ring?

Du er begyndt at arbejde

Jeg prøver

Er jeg begyndt at gå i ring?

Jeg må blive mig smerten mere bevidst

Jeg prøver

Søen er dyb

Jeg må blive mig smerten mere bevidst

Søen er dyb

Ikke at skjule sig

Er lyset støvet?

Jeg har skåret sorgen af

Vreden er ikke en protese

Had er udtryk for den højeste frihed

Jeg er nødt til at finde på noget

Vreden er ikke en protese

Kom og se ind i mit magtapparat, taber

Jeg er nødt til at finde på noget

Den pine der opstår

Kom og se ind i mit magtapparat, taber

Jeg er begyndt at gå i ring

Den pine der opstår

Jeg er begyndt at gå i ring

Had er udtryk for den højeste frihed

Jeg har skåret sorgen af

Der er ikke et væsen skjult i alle sten

Er kroppen det skidt der skal vaskes af?

Encellet under huden

Jeg skal være tro mod det ukendte

Er kroppen det skidt der skal vaskes af?

At åbne det bedste i mørket

Jeg skal være tro mod det ukendte

Blandt tidens vindere er jeg den hårde

At åbne det bedste i mørket

Ved jeg det ikke?

Blandt tidens vindere er jeg den hårde

Ved jeg det ikke?

Encellet under huden

Der er ikke et væsen skjult i alle sten